Ubærligt

Jeg forstår det stadig ikke! Den norske tragedie er så uvirkelig, selv om man ser billeder igen og igen.

Jeg har været så rastløs hele dagen, har ikke kunne lave noget fornuftigt, før jeg blev så gal på mig selv sidst på eftermiddagen, at jeg først gav alrummet en ordentlig tur med støvsugeren, og derefter fik syet kanterne på det flotte puttetæppe. Det var nok en god idé at lave noget fysisk.

Men det er stadig så forfærdeligt at tænke på de unge mennesker, der er omkommet så tragisk på grund af – HVAD?

Hvordan kan en ikke-sindssyg mand med fuldt overlæg og planlagt i alle detaljer, så alt “lykkes”, gøre sådan noget?

Hvis man endelig skal se bare en enkelt positiv ting ved det, så må det være, at det ikke er en udenlandsk terrorgruppe, der har gjort det, men en af landets egne etniske borgere. Men formildende? nej det kan det ikke være. Men i det lange løb ville det have været værre for fremtiden i Norge, hvis det var åndsformørkede islamister.

Jeg sender mange medfølende tanker til ofrene og deres pårørende, og til det norske folk.

2 tanker om "Ubærligt"

  1. Hej Hanne.

    Det er en grusom handling, det er helt ufatteligt at nogen kan finde på det. Alle de unge mennesker der har mistet livet, hvor det lige skulle til at begynde.

    kh fra Laila

  2. Hej Hanne.

    Du har været i stand til at sætte ord p,å hvordan du har oplevet denne grusomme hændelse i Norge. Ja jeg har tænkt de samme tanker som dig mht. at det var en af deres egne.

    Ja, der er nok mange steder der har fået en ekstra omgang. Fysisk aktivitet er godt, jeg laver ekstra mange “Blomster”

    Kh Inger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *