Genkendelsens glæde

Hvor bliver jeg glad, når jeg ser sådan et flot tæppe i Square Dance mønsteret, som 4 tæppetanter i Thy har syet af en stak rester, jeg har sendt til dem. Der er en hel del af mine egne rester (jeg har lidt!) og nogle, som andre har sendt til mig. Det er sjovt at genkende sine egne stoffer!

Og sikke en god idé at sy dette mønster af rester, det er virkelig flot! Da de bor i Thy, har de kaldt tæppet “Vindmøller fra Thy” – meget aktuelt!

Det er selvfølgelig et puttetæppe til et barn på julemærkehjem, og det er ikke svært at forestille sig, at det vil bringe glæde.

De 4 tæppetanter har syet ialt 4 puttetæpper, som alle kan ses på PP’s egen blog.

PP får en hel del stoffer forærende, både store stykker og resteruller fra flere butikker, samt stakke af rester fra mange forskellige. Det er vi utroligt glade for, og vi deler flittigt ud af dem til tæppetanterne. De skal ikke samle støv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *