Jeg tænkte det nok! Jeg har i disse regnsvejrdage, vi har haft, set mange store tykke snegle i haven – de får et sprøjt vand+salmiakspiritus. Men jeg er klar over, at jeg kun ser nogle af dem, så i går, da det var blevet tørvejr, tog jeg en spand sneglegift og gik rundt og strøede i haven.
Og det gav resultat! Her til morgen lå der døde snegle og slimede spor flere steder, bl.a. omkring den krukke med Hortensia, hvor jeg havde bemærket de gnavede blade!
Sneglene skal altså ikke have lov at æde mine blomster, som f.eks. disse. De blå Akapantus i krukken bagved er lige sprunget ud..
..der er 2 krukker med blå og 1 med hvide, som sprang ud lidt før, de er så fine.
Jeg ved godt, at det kan diskuteres, hvordan man skal bekæmpe sneglene, men her foregår det med sneglegift og vand/salmiakspiritus i en blomsterforstøver. Det er effektivt, og jeg har altså ingen følelser for de skadedyr! Jeg er sikker på, at rottegift heller ikke er rart for rotterne, men effektivt, så hvorfor have sarte følelser for sneglene? Vi har i årevis samlet og slået ihjel titusindevis pr år – det er ikke løgn! Og hvis vi ikke havde gjort det, havde der ikke været nogen have tilbage!
Jeg er meget mere ondskabsfuld. Jeg stikker en pind igennem og lader dem stå i beddet. Næste aften er der endnu flere, der er i fuld gang med at æde deres afdøde fætter – og så får de samme behandling. Utroligt, hvor mange der kan gemme sig under planterne. De har været i mine georginer, og det straffes. HÅRDT!!!
Jamen Dorthe dog! Man kan næsten mærke dit raseri, men jeg forstår dig godt. Jeg vil nu foreslå dig at bruge sneglegift, det tager mange flere end dem, du ser.