..lige nu i aften, var jeg meget sur! Jo, det kan jeg meget tydeligt huske.
I morgen er det nemlig yngstesønnens 40 års fødselsdag. Og han var allerede 2 måneder før termin så stor, at lægen mente, jeg havde regnet forkert, så der kun skulle være 1 måned til. Det var jeg meget sikker på, at jeg ikke havde, Så jordemoderen spurgte lakonisk, hvor meget mit sidste (og andet) barn vejede? 4.200 gram, og det er temmelig meget for sådan en lille én som mig (157 cm og 52 kg dengang), så de blev enige om at sætte fødslen i gang 14 dage før.
Og det gjorde de så den 26. juli – men om han ville ud? nej, den dato 26.7.1971, det var en dum dato – ja, jeg har “noget” med tal, så han blev, hvor han var, og kl 16 efter 8 timer med drop og småvéer, meddelte de mig, at de ville begynde forfra i morgen tidlig.
Så blev jeg sur! Forfra igen – jeg var rasende over, at de ikke bare fortsatte. Men de sagde, at det kunne jeg ikke holde til.
Så det blev 27.7.1971 i stedet, og det var da også meget bedre. Og det gik til gengæld meget stærkt, så stærkt, at hans far ikke nåede at komme med. Jeg bad jordemoderen om at ringe, men hun troede mig ikke, så hun sagde, at han behøvede ikke at skynde sig. Hun undskyldte meget bagefter og sagde til ham, at hun ikke kunne se på mig, hvor ondt det gjorde. Og det er nok rigtigt, for jeg har haft nemme fødsler alle 3 gange.
Hej Hanne
Ja sådan noget glemmer man aldrig. Jeg kan selv huske dagen før sønnen kom til verdenen for 30 år siden – jeg slog græs for at få det igang – det virkede 😉
Hilsen
Anette
til lykke med ham, i morgen. og jeg bliver simpelthen hver gang så harm når jeg igen og igen hörer om jordemödre der ikke forstår at lytte til den födende kvinde. selv blev jeg flere gange udsat for den der attitude ” du skal nu ikke tro at du har noget forstand på det der foregår her”, hrmph!
kh.fra Island
Frida
Tak!
Frida, det gik værre med min mor, som mistede sit første barn, fordi jordemoderen ikke havde travlt med at komme – det var jo hjemmefødsler dengang – og så blev barnets hoved trykket, fordi der ikke var nogen til at hjælpe. Min mor fødte hurtigt, ligesom jeg også har gjort, men en førstegangsfødsel gik jo normalt ikke så hurtigt, mente jordemoderen!
Mine børn er alle født på Grønland, og der måtte man ikke føde hjemme.
Hej Hanne.
Tillykke med sønnen. Det var noget af nogle store børn du har fået.
Ja der bliver ikke lyttet så meget til os kvinder, vi må håbe at det vender den holdning.
Kh fra Laila
Hej og tillykke med din søn. Og ja det med at blive lyttet til håber jeg også kommer inden min datter på 5 år engang skal være mor – men ved i hvad? Jeg valgte at føde begge mine børn hjemme i 2003 og 2006 netop for at blive lyttet på! Her tør de nemlig ikke tage nogen chancer og alt var gennemtjekket inden jeg i det hele taget fik lov. Flere af mine veninder og naboer har gjort mig kunsten efter siden og alle har en meget bedre oplevelse af den rolige hjemmefødsel kontra de førstegangsfødsler de havde på sygehusene her i år 2000 og frem. Ha en rigtig dejlig solskinsdag. Tina