Det er noget værre noget med den dagsregn – det piner mig, at jeg ikke kan komme ud og plukke blåbærrene. Ikke nok med at det er træls at gå og blive våd, men buskene er jo også drivvåde, så de er ikke til at komme ind imellem.

Men nu var der lige lidt tørvejr, så regnjakken og de gamle sko på, og så fik Whisky lov at komme med ind i bærhaven. Når jeg går der, løber han ingen steder.

Jeg kunne så heldigvis konstatere:

– at der stadigvæk er masser af bær under nettene, selv om fuglene strengt taget godt kan komme ned ovenfra og neden fra, men jeg tror nettene skræmmer dem

– og at de ikke modner så stærkt nu som mens det var varmt, så der var ikke så mange modne, som jeg havde troet.

Men jeg fik plukket en halv spand, som nu kan stå og modne lidt mere til i morgen.

Min hjemmeservice har været her i dag, og den sædvanlige hjælper, som er her 2 timer hver 14. dag, havde en med, så de kun var her 1 time. Det var en meget effektiv mand, han er indvandrer, har været i DK i 19 år, så han talte ubesværet dansk og havde humor. Meen – han var temmelig nervøs for Whisky! Det har jeg oplevet mange gange, f.eks. hvis jeg møder indvandrere, når vi går tur – han er jo altså meget stor, og de er ikke vant til sådan et kræ som kæledyr! Men det gik nu fint, Whisky var som sædvanlig nysgerrig, men venlig, snuppede en klud fra hende, han kender, og gav den nye den! Sådan!

Inden de “fløj” af sted igen (1 time er ikke længe, men de nåede det, de skulle), syntes jeg, de skulle smage blåbærrene, og hun spiste en håndfuld, mens han stod og fingererede med et bær. Bagefter kom jeg til at tænke på, at han nok ikke må spise noget pga Ramadanen, det er jeg jo ikke vant til at tænke på. Men han fik en lille bøtte bær med til sin lille søn, så kan det være, han må spise dem.

Jeg har det lidt bedre nu ved bevidstheden om de plukkede bær. Jeg blir lidt sur over den tvungne passitivitet, men så fik jeg da strikket lidt i stedet.