Hopballe Mølle

Min mangeårige veninde elsker at arrangere en weekend, hvor jeg skal have en overraskelse og helt særlig oplevelse. Jeg bliver inviteret til en hyggelig weekend hos hende. Hun og hendes mand var vore nære venner i mange år, nu er der kun os to gamle piger!

Og søndag skal vi ud at køre en hemmelig tur! Sidste år besøgte vi Humlemagasinet, som jeg aldrig havde hørt om. Denne weekend var det Hopballe Mølle ved Jelling. Den havde jeg heller aldrig hørt om, men det var også en dejlig oplevelse.

 

Hopballe Mølle ligger utroligt smukt, med restaurant og butik, hvor man kan købe deres egne Hopballe kyllinger, som har en interessant historie (se hjemmesiden), men også mange andre Gourmetspecialiteter..

 

..samt brugskunst.

Jeg købte en af deres kæmpe kyllinger med hjem, den kan der godt inviteres gæster på. Og de skønne, friskbagte brød kom også i en pose + nogle ting til gaver.

Restauranten har en udendørs, overdækket terrasse ned til søen, hvor der er den mest vidunderlige udsigt.

Her spiste vi meget lækre oste med hjemmebagt brød og spændende tapenader..

..mens vi nød udsigten over søen med svaner..

..og en andefamilie, der futtede rundt og flere gange tæt forbi os. Det var utroligt hyggeligt og igen en dejlig overraskelse! Tak for det, Helle.

 

2 tanker om "Hopballe Mølle"

  1. Jeg kom meget som barn paa Hopballe Moelle. Min mormor var god veninde med Fruen paa gaarden. Dengang var der selvfoelgelig hverken Brugskunst butik eller restaurant, men et meget smukt hjem at besoege med dejlige omgivelser.
    Ann i Vancouver

  2. Nej, hvor sjovt, Ann! Det er en flot gård og en flot beliggenhed, så jeg kan nemt forestille mig, at det også er / har været et flot hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *