Helle ville gerne swappe (bytte) stof, så hun kunne få nogle flere lyse stoffer med roser. Det kan jeg godt hjælpe hende med, så jeg fik noget fundet frem fra “lageret”.
Her er lidt forskelligt, som jeg håber, hun bliver glad for.
Det forreste og største stykke havde jeg egentlig næsten glemt, men det er vældig sødt stof med en sjov historie. Det er så fint, at man ikke forstår, det er ca 50 år gammelt! Det stammer fra et sæt meget lange gardiner, der hang på en trappeopgang i et hus, hvor der var guldsmedeforretning i stuen og lejlighed på 1.sal, hvor ejeren og hans kone boede i 40 år.
Da de flyttede i et mere praktisk rækkehus, fik fruen mig til at sy et sengetæppe i lyse farver – hendes store drøm efter de mange år i den lidt mørke lejlighed.
Jeg var så fræk at spørge, hvad der skulle ske med de lange gardiner, der overhovedet hverken var falmede eller møre, fordi trappevinduet vendte mod nord. Ja, de skulle bare smides væk! Så dem måtte jeg gerne tage. Og da jeg havde vasket og strøget de mange meter, var de bare så fine som ny – nå ja måske en lille smule matte, men det har de nok været fra starten. Det er virkelig et yndigt gammeldags stof.
Jeg syede et slumretæppe, som blev udloddet på en Seniorfestival. Men jeg tror da, at jeg skal sy mindst ét tæppe mere af det meget romatiske stof. Nu kan Helle i hvertfald få et stykke af det.
Neii hvor er det flotte rosen stoffer du har, efter min mening lige til et romantisk tæppe :-)) ja, det er dejligt med “gemmer” især dem der også trækker minder frem ♥♥♥
ihhhh hvor er de alle smukke – og det meget smukke gardinstof..wau..elsker stof med historie 🙂 Jeg vil glæde mig til at få post fra dig og skal nok finde nogle fine matchende stoffer til dig der passer til de orange tulipaner. Tak Hanne 🙂 Knus fra Helle
Arj hvor smukkt … både gardinerne og stoffet bagved…
glæder mig til at se hvad der kommer ud af det …
Hej Hanne ! Jeg er helt vild med dine “Gammeldags” blomstrede stoffer
Hej Hanne ! Jeg er helt vild med dine “Gammeldags” blomstrede stoffer
Hov, det er da en “gammel” historie! Men jeg har stadig nogle af de mange meter, så det må jeg kigge på og sy noget af!