Et helt specielt mindetæppe

Betty gav lagkage i Strikkecaféen på Søndergården i dag, for hun har haft 75 års fødselsdag i sommerferien – UHM!

Men hun havde også taget en gave med, som hun ville vise os, et tæppe, hun har fået af sit barnebarn, der bor i Nebraska.

Et ualmindelig yndigt tæppe, vævet af fin, tynd bomuld, så det er super let og lækkert i strukturen. Og hvilken hilsen det er fra Christina, 4 år! Christina var selv med til at fejre Mormor på 75 års dagen og give hende denne dejlige gave.

Betty har besøgt sin datter og familie mange gange i Nebraska, og hun strikker trøjer mm til den lille øjesten. Nu var det Christinas tur til at overraske. Det er virkelig utroligt, at man kan væve så fint og vellignende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *