Så blev jeg færdig med at montere og quilte det puttetæppe, som 92-årige Karen har syet blokkene til efter Projekt Puttetæppers 2011-mønster.
Det er en utroligt charmerende blok, som man først rigtig ser, når den bliver samlet med andre blokke, så stjernemønstret træder frem. Og det er et godt eksempel på, at man kan bruge mange, mange forskellige stykker stof og få et flot resultat.
Det bliver ikke ringere af, at Karen syr så utroligt fint – i den alder!
Jeg er besøgsven hos Karen og skærer stof for hende, samler blokkene, syr kanter på og quilter. En dejligt hobby at være fælles om!
Og nu er Karen i gang med at sy blokke til sit 3. puttetæppe til et barn på julemærkehjem, denne gang med HANNE’s sommer DHU som mønster, det bliver spændende. Her er det første og det andet puttetæppe. Det er en stor glæde for Karen at sy og at det bliver brugt til noget godt.
utroligt smukt, til lykke Hanne og Karen.
kh.fra Island
Frida
Jeg er også i gang med puttetæppe blokken til et konfimationsgave til min niece. Jeg har valgt 4 forskellige slags stof.
Mvh Lone Morsing
Hej Hanne.
Hvor er det flot lavet af jer begge to, dejligt at vide at man kan sy til langt op i alderen.
kh fra Laila