Da jeg i går viste tasker på Søndergården som en del af patchwork aktiviteten, havde jeg selvfølgelig også taget de 2 slipsetasker med, som jeg lige har syet. Det var virkelig et hit! Ikke mindst mændene syntes, det var sjovt, og mere en én enke skulle lige hjem og se, om der hang nogle slips i klædeskabet!
Og en mangeårig spejderleder-kollega, hvis mand døde for kort tid siden, og som er ved flytte, havde lige pakket mandens slips ned i en flyttekasse, men mente nok, hun kunne fiske dem op igen. Og ½ time senere kom hun med disse 8 rigtig pæne slips..
..samt det flotte slips her, som er håndmalet silke og en gave fra venner i Tyskland. Det har aldrig været brugt, så det må kunne blive til en rigtig fin slipsetaske.
På Dansk Patchwork Forenings årlige TRÆF, som i år er i Odense i denne weekend 27.-28. august, har jeg jo aftalt med HANNE’s patchworkbutik, at vi laver en lille demonstration både lørdag og søndag kl 14 ved HANNE’s butik, stand nr 10 på Træffet. Medbring 1 slips og 2 m lynlås med skyder (HANNE har selvfølgelig begge dele med i butikken, hvis man ikke lige har lynlås i metermål) samt knappenåle, så kan man få begyndt på en sjov slipstaske.
Jeg har en plan med gamle slips. Når jeg bliver “stor” (læs: arbejdsfri) så vil jeg sy puder af dem. Måske store tasker med et stærkt foer i også kan komme på tale. Når jeg bliver “stor” – – – – –
Hej Hanne.
Ville gerne på træf og lærer det, men skal til bryllup.
Håber du vil vise mig det evt. på mandag i Horsens til Vitus Berings quilte aften.
Hilsen Pia
hej.
Hold da op sikke mange flotte slips og kommende tasker…. glæder mig til på lørdag og søndag kl 14 og se om der kommer en helt slipse forretning…. smiler… Jeg har pakket lynlåsen og glider….
Vi ses