Se nu bare her – man får gave, når man skal være Farmor!
Min gamle spejderkammerat Jytte i Klarup har sendt mig de små bitte futter med gode ønsker. Hun strikker futter, når der er børnebørn og oldebørn i vente i vennekredsen – det er en meget sød tanke. Tusind tak, Jytte, jeg ved, du læser min blog.
De vordende forældre kender dig også, for selv om det er en hel del år siden, at vi var i samme spejdergruppe, så arbejdede vi sammen i en “købmandsbutik” på Blå Sommer i 2004.
Naai hvor er de søde – håber på min nygifte søn også snart har “øvet” nok 😉 Det er sjovt at læse i er/har været blå spejdere – det har jeg også – for 40 år siden. 🙂
Ork jo, vi var allesammen blå spejdere – ja jeg startede som blå pigespejder, blev senere gul ulveleder og så igen blå, da de blå og gule blev slået sammen. Ialt har jeg været spejder i over 50 år! Blå Sommer 2004 var sidste gang, jeg var med. Min svigerdatter var ikke spejder, men hun var med i “min” nærkøbmandsbutik.
Hvor er de søde, og de giver minder, da jeg kan huske, at min mor også altid strikkede de søde sko, når der var børnebørn eller babyer i vente. Faktisk tror jeg, at jeg har den gamle opskrift. 🙂