Jeg tror, det er rigtigt, at de fleste kan huske, hvor man var den 11. september 2001, da det de 2 fly fløj ind i World Trade Center. På samme måde, som man kan huske (hvis man er gammel nok!), hvor man var, da vi hørte, at John F. Kennedy var myrdet den 22. november 1963.

Jeg har skrevet i min “Grønlandskrønike”, afsnit 2, hvordan jeg hørte om mordet på Kennedy, dagen efter at jeg var blevet opereret, og at det indirekte blev starten på mit ryge-ophør.

Den 11. september 2001 havde jeg besøgt min daværende besøgsven på plejehjemmet, hvor han boede, og på vejen hjem hørte jeg i bilradioen, at de snakkede om et lille fly, der var fløjet ind i det ene tårn på World Trade Center. Det var en frygtelig ulykke, men ingen – heller ikke i radioavisen – kunne forstille sig, hvad det virkelig gik ud på.

Da jeg kom hjem, tændte jeg for TV, men samtidig ringede min datter, der var ca 6 måneder gravid med sit andet barn, for at spørge om noget vedr. det patchworktæppe, hun var ved at sy til den lille – det første (og foreløbig eneste), patchwork hun forsøgte sig med. Og selv om jeg fortalte hende om det, jeg så på TV’et, snakkede vi faktisk uanfægtet videre! Det var for uvirkeligt, til at vi forstod, hvad det var, der foregik!

Jeg tror, der gik timer, før jeg fattede det, TV blev ikke slukket før sidst på aftenen.

Det er mærkeligt, hvordan man reagerer, men man glemmer det aldrig.