Frivillighedens dag

Jeg hørte i radioen, at det er frivillighedens dag i dag! OK, det kan jeg da godt støtte.

Frivillighed – altså arbejde på et frivilligt, ulønnet plan, for at hjælpe andre på en eller anden måde, er en dejlig ting og har altid været et helt naturligt element i mit liv.

Jeg har været spejder og spejderleder i over 50 år, herunder organisationsopgaver under Blå Sommer og andre lejre flere gange – det ville jeg ikke have undværet.

Jeg har også været besøgsven i mange år, det giver også mange glæder.

Og så er der Projekt Puttetæpper, det er jo virkelig et projekt, som aldrig ville kunne lade sig gøre uden alle de næsten 100 tæppetanter, der rundt om landet syr de sødeste, flotteste tæpper til nogle børn, der bliver så glade for den helt unikke gave, de får.

Og så har der været andre frivillige opgaver: Tjernobyl-børn i DK, børnehjælpsdage i Grønland, indsamlinger osv.

Så længe leve frivilligheden, den giver store glæder begge veje!

En tanke om "Frivillighedens dag"

  1. enig! jeg har også hele mit voksenliv arbejdet med diverse frivilligt arbejde, i patientorganisationer og i safehouse for kvinder der bliver udsat for vold, og det giver mig megen glæde og tilfredshed. jeg synes også det er vigtigt at mine börn er opvokset med at sådan noget er en naturlig del af livet, og de har helt fra de var små ofte været med for at hjælpe med det ene og det andet, de skal lære sig at vi alle har et ansvar for vore medmennesker, især dem der ikke har det så let som os.
    kh.fra Island
    Frida

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *