Advarsel til hundeejere! Pas på invasion!

Dette er altså helt seriøst og har ikke noget at gøre med hverken politik eller virus.

Jeg har i et stykke tid undret mig over nogle bittesmå brune insekter, der kravlede flere steder i køkkenet, men kunne ikke se, hvor de kom fra.

Det fandt jeg ud af i dag! De kom fra en pose med “hundeslik”! Jeg har altid haft nogle forskellige slags hunde-godbidder i et bestemt højtsiddende skab – så højtsiddende, at jeg godt kunne tage en pose ud, men for højtsiddende til, at jeg kunne kigge ind i det.

Det gjorde jeg så i dag via en stige, på jagt efter kilden til “de små brune” – og der var bingo! En pose med små runde kugler (der kan bruges i den terning, som Whisky kan trille rundt med, så der drysser foder ud) var helt levende! Bvadr – bvadr!

Jeg går ud fra, at når de var så koncentreret der, og det ikke er insekter, jeg ellers kender, så er de kommet i huset med den pose. Der var ovenikøbet små huller i posen, så de har gnavet sig ud.

Så der blev gjort rent i flere omgange, alt indhold i skabet blev selvfølgelig smidt ud. Og for fremtiden vil alt hundeslik blive opbevaret i tætlukkede glas.

Whiskys normale foder er heldigvis et helt andet sted, i en stor bøtte med låg i udhuset, så det var ikke “smittet”.

2 tanker om "Advarsel til hundeejere! Pas på invasion!"

  1. Dem kender jeg godt,de små sorte klatter. Men husk støvsug dem op, jeg fik dem både i køkkenet og bryggerset hvor hunde kiksene var, og det hjalp først da jeg støvsuget skabene, de samme lever nemlig også i mel. Og de ælsker fugt og revner hvor de kan gemme sig.
    Mvh Lon Morsing

  2. Lone, du kan tro, støvsugeren var i gang, og jeg holder øje med, om der er flere. Jeg har fundet enkelte. Men jeg tror ikke, det er de samme. Disse er ikke sorte, men brune, og man kan “knække dem” mellem 2 negle. Jeg har også for en del år siden haft mel-møl, og de var anderledes. Så jeg har kontrolleret skuffen med mel, og der er ingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *