..når man modtager nogle rigtig flotte puttetæpper i gode farver.
Jeg trænger til det, for jeg er lidt trist i disse dage. Det er nu knap 2 år siden, Søren blev dårlig og døde, og selv om jeg ellers synes, det går godt, er der dage som nu på denne årstid, hvor tankerne går tilbage til en svær tid.
Og så er det stor opmuntring, når man får en pakke med sådan 4 flotte tæpper, som jeg fik fra Jette i Sønderborg, der er ny som tæppetante og monteringstante (hun monterer tæpper af blokke, som andre har syet).
F.eks. dette farvestrålende tæppe, hvor Jette kun har haft 12 blokke, som er alt for lidt til et tæppe, men hvor hun har sat stolper imellem og syet en flot, bred kant af strimler udenom i de samme livlige farver, som er i blokkene. Og så er det pænt syet! Se de andre 3 tæpper HER.
Hej Hanne,
Ja, man kan da kun blive i godt humoer af dette taeppe, er selv vild med staerke farver.
Hej Hanne. Jeg hedder Robert og kommer fra Sisimiut. For et par år siden startede jeg en facebook-gruppe med gamle billeder fra vores hjemby. Nu er vi snart 1300 medlemmer og 1700 billeder. Folk elsker simpelthen gamle billeder derfra. Jeg fandt dine billeder ved at søgning på nettet, og du har iøvrigt nogle rigtig gode historier og de 5-6 billeder fra Sisimiut er også gode.
Jeg vil gerne spørge dig, om vi må låne de nogle stykker på internettet, som rigtig mange vil blive meget glade for at se. Dit navn vil selvfølgelig blive nævnt med tak for lån. Vi er meget interesserede i dem!
Hvis du har facebook, er gruppen her; http://www.facebook.com/home.php?sk=fl_10150284758469397#!/groups/123500644336834/ og du er selvfølgelig velkommen. Ellers hedder gruppen Gamle Billeder fra Sisimiut.
Send mail eller sms mobil 22 50 80 52. Tak og venlig hilsen Robert.
Hej Robert, velkommen på bloggen. Du må gerne få billeder fra det gamle Holsteinsborg / Sisimiut til gruppen. Jeg skriver til dig.