Lækkert – lækkert

 

Jeg strikker “Hap-shawl” i flere udgaver på én gang, så nu kan jeg yderborten i søvne!

 

Denne trekantede udgave “Det halve kongerige”, opskrift fra MARKNO er jeg færdig med nu.

Det er strikket i et utroligt lækkert, håndfarvet merino garn Dream in Color, Baby, hvor det sorte pga håndfarvningen spiller i mørk grå. Her ses det før vask og udspænding..

..og her efter. Det er en gave til “en, der har alt”, som fylder et meget rundt tal!

Jeg lukkede den lange kant af med en hestetømmeaflukning, der danner roleau og giver en meget smuk aflukning – omend den tager noget længere tid at lave. Og der var også kun lige akkurat garn nok. Men det er besværet værd!

Samtidig strikker jeg stadig på “Prinse-sjalet” til “den lille prins”, som vi venter i familien. Det er en lang vej undenom det store firkantede sjal, men nu sidder mønsteret fast, så det går rimeligt hurtigt, og garnet er meget blødt og lækkert i merino, alpacca og silke. Det skal selvfølgelig være ren luksus til mit 5. barnebarn!

En tanke om "Lækkert – lækkert"

  1. Et let mønster der virkelig gør sig. Jeg strikkede det ved gardasøen i sommer, med en flerfarvet kant – det kunne virkelig få folk til at kigge en ekstra gang 🙂
    Strikkede det store til barnebarnet, men det er jo over 3 år siden. Nu ønsker hun lyserøde sokker og trøjer og bare det er lyserødt så er det godt – hun mener jo ohgså at Mormor skal have en lyserød hund!?! Det sidste skyldes vist at det er muligt at købe legetøjshunde der er lyserøde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *