Jeg er lidt forpustet! Rejsen til Madeira blev besluttet noget pludseligt, så jeg er ved at sætte mig ind, hvad det går ud på, og jeg får så mange tilkendegivelser om, at jeg godt kan glæde mig! Det gør jeg også.

Gitte havde en bemærkning om, at hendes mor oplever, at andre hakker misundeligt på hende, fordi hun “tillader sig” at rejse! Ja, det er da utroligt! Så kom jeg til at tænke på min egen mor og min svigermor, som begge var alene i mange år. Min mor var meget reserveret (det er ikke hende, jeg slægter på!), og hun kunne ikke finde på at tage ud at rejse alene.

Derimod blev min svigermor meget glad for at rejse. Det var ikke noget “man” gjorde så meget før i tiden, men da charterrejserne kom i 60’erne, blev hun meget glad for at komme ud og opleve andre lande. Uden at kunne andre sprog, uden særligt mange penge, men hun oplevede en masse, var også god til at lære andre at kende, og så sagde hun: hvis der er en rejse, jeg gerne vil med på, så kan jeg godt spise havregrød, indtil jeg har sparet pengene sammen! Hun kom også til Grønland og besøgte os 3 gange – sidste gang, da hun var 70 – det er da beundringsværdigt.

Søren og jeg blev måske mættede med indtryk igennem vores mangeårige ophold i Grønland, så vi havde ikke den store trang til at rejse. Vi var nogle få gange på charterrejser, og så kunne vi godt lide at køre selv i f.eks. Sverige, Skotland og Polen.

Og så havde jeg med Sørens velsignelse nogle meget specielle rejser i forbindelse med mit spejderarbejde, hvor vi besøgte spejdere i andre lande. I Skotland, i Polen og i Rusland, det var store oplevelser for både mine spejdere og mig.

Jeg har også rejst sammen med ældstesønnen og hans familie til Filippinerne for at besøge hendes familie, og alene til Canada for at besøge en patchworkveninde. Så jeg mener, at jeg har fået min rejselyst tilfredsstillet.

En helt særlig oplevelse var det, da Søren og jeg rejste op langs Norges kyst og tilbage igen med Hurtigruten lige før hans sygdom blev opdaget for 3½ år siden. Hvor var det en dejlig tur! Og hvor var det godt, vi nåede det, uden at vi vidste, han var alvorligt syg.

Nu må jeg have passet fornyet!