Nej, jeg ændrer ikke “fejlene”, som måske slet ikke er fejl, men muligvis skal være sådan. Det er i virkeligheden spændende, og som nogle har skrevet: så er der netop noget at snakke om!
Jeg har tegnet ring om de anderledes kuber – det kan være svært at se de fjerneste, så ..
..et billede fra den anden ende.
Det meste er syet sammen nu, der skal nok komme et bedre billede, når det bliver dagslys. Og selvfølgelig senere, når jeg finder ud af, hvordan det skal afsluttes.
Det har været meget godt at høre andres meninger, ellers tror jeg, at jeg havde pillet de 7 kuber op og ændret dem. Tak for hjælpen!
Jeg tror heller ikke det er fejl. De giver ekstra liv i tæppet, det vil derimod være en fejl, at rette dem 😉
Faktisk burde det taeppe haenge paa en vaeg, saa dybden i moensteret kan ses, det vil ikke helt komme til sin ret som sengetaeppe.
Godt du ikke retter det!!
Ann
Jeg synes “fejlene” er med til at gøre tæppet levende. Har engang hørt at der skal være noget til at fange blikket for at gøre det interessant. Og så har jeg også hørt at det perfekte ofte er kedeligt. Og det synes jeg er et interessant synspunkt!
Mvh. Ulla
Det er selvfølgelig rigtigt, Ann, det ville være flot på væggen, men tæpperne, vi får, er jo gaver til børn = puttetæpper, sådan til at hygge sig med, de er ikke store nok til sengetæpper – de fleste i hvert fald. Og måske finder barnet selv ud af at bruge det til at kigge på?
Velkommen på bloggen, Ulla, du har helt ret i, at det bliver mere levende på denne måde.
Hej Hanne! Nej, jeg er helt sikker paa, at det ikke er “fejl”! “Fejlene ” er jo helt ens. Det er helt sikkert bevidst lavet saadan og rigtignok tankefangere! Og det er jo ogsaa allerede lykkedes! ;oD
Mange hilsner fra en dejlig solbeskinnet dag i CH, Hanne.