Jeg har ikke en ski’ forstand på håndbold, men det har jeg (fået) på Möebius-halstørklæder!
Og naboen og jeg skulle selvfølgelig se den elendige håndboldkamp, som blev helt ulideligt spændende til sidst – samtidig med, at der blev slået op og påbegyndt strikning af 2 nye Möebius-halsrør.
Nabodatterens blev sådan en succes, at moderen nu også vil have et selv – omend ikke helt så langt. Vi købte garn forleden og fandt en rigtig dejlig limegrøn i samme lækre Manos Silk Blend hos Katrinelund. Så nu har hun noget at strikke på i de lange aftener.
Samtidig slog jeg op i garn “fra lager”, i noget Dream in Color håndfarvet/multifarvet, lad os se, om ikke det også bliver godt.
Men da der blev scoret på straffekast i allersidste sekund og ligeledes, da de danske piger (ganske ufortjent!) vandt omkampen – ja, da røg strikketøjerne ned i skødet!
Kan du ikke tage en rundpind med så jeg kan prøve på fredag?
Trænger til noget nemt, fjernsynsstrik
Jo da, hvis der er en ledig på mindst 100 cm – men det er der nok. Som TV-strik er det uovertruffent, når man bare får startet op.
Det håber jeg der er… jeg har ikke selv en der er så stor.