Det var HANNE’s Jule-DHD, der gav mig “et spark” og lyst til at få julepyntet lidt mere. Der plejer at hænge nogle store guldstjerne-uro’er i terrassevinduet, men det blev der så lavet om på i år, da hjerterne kom op. Og så syntes jeg alligevel, at de mindre “guld”-ting, som altid hænger i midten, godt kunne passe til hjerterne – så de kom også op.

Og så fandt jeg også Jette Frölich’s “guld”-juletræ frem og andre af hendes fine ting. Og den søde lille serviet, som en veninde for mange, mange år siden broderede til mig i Egedesminde (Aasiaat) – ja hun lever ikke mere, så det er lidt vemodigt, men dejligt at gense. Bente gav mig nisserne det år, hvor Søren lige var død.

Julekortene står altid på skænken i december.

Og de store nisser skulle også frem.

Det er ikke så hyggeligt at gå og pynte op til jul for sig selv! Og det er da også langt fra al min julepynt, der er fundet frem. Men nu er der noget i vinduerne og forskelligt til fyrfadslys over det hele.

Og i dag har jeg fået en masse fra hånden, så det, der kan forberedes til julefrokosten er klar. Vi har i mange år “prøvesmagt” “Vrie’kålen” (el. knugekålen, som min far kaldte det) og den svenske juleskinke på Lillejuleaften. Skinken var min svigermors traditionelle julemad, kålen kendte hun ikke (den er fra Trekantsområdet, og min Farmor var fra Erritsø), men Svigermor elskede den kål, og den sidste jul, hun levede, 87 år gammel, forspiste hun sig Lillejuleaften, så hun blev dårlig og vi måtte have vagtlæge!

I år har jeg prøvesmagt kålen i ensom “majestæt”, og den var OK. Det var frikadellerne også – det syntes Whisky også! Skinken er lavet – langtidsstegt og glaceret med rasp/sennep/æg/farin-blanding, men den tog jeg ikke hul på.

Så nu kan det godt blive jul!