Så nu er Mor rolig igen! Jeg har lige snakket med sønnen, han er stadig lidt groggy, men har det godt. Han havde meget, meget ondt, da han vågnede – i knæet, ikke i den opererede hofte – , men fik selvfølgelig smertestillende, kvalme er der også, men han lød OK og ville gerne snakke lidt.

Hans kone ringede for et par  timer siden, da havde han ringet til hende, men da var han stadig meget uklar. Nu gik det bedre. De får da noget “produceret” på Kolding sygehus, de ligger 4 på stuen, 2 med nye knæ fra i går og 2 med ny hofte fra i dag. Og det er bare på den ene stue, der var én på en anden stue, der havde fået 2 nye hofter i dag!

Det er fint, at de må ringe i mobiltelefon nu, jeg husker for bare 4 år siden, da Søren fik nyt knæ, da var det stadig en  mønttelefon på hjul, som plejepersonalet eller andre patienter skulle trille ind til patienten. Det kunne være utroligt svært at få forbindelse.

Der er mange fremskridt, også på ventetider, sønnen har kun ventet 1½ måned på den nye hofte, det er flot!