Prinsesvøb og tårer

Jeg er (endelig) blevet færdig med “Prinsesvøbet” / “Det hele kongerige” / Hap-shawl’et til den lille dreng, der om ikke så længe (ca 6 uger) kommer til verden som mit 5. barnebarn – puh ha, den yderblonde kan trække tænder ud!

Det er hverken vasket eller spændt op endnu, men enderne er hæftet. Og det bliver så lækkert, når det er vasket.

Og så sad jeg og tudede, mens jeg strikkede de sidste pinde, for jeg så “Me and Marley” – og det jo noget, jeg har prøvet et par gange eller 3 – og vil komme til igen, forhåbentlig først om nogle år – at tage afsked med en bandit af en elsket hund. Det er SÅ svært, og jeg kunne mærke i hele kroppen, hvordan det er, uanset det er det rigtige. Hvis man er hundemenneske, ved man hvad jeg mener… nu får jeg vand i øjnene igen.

9 tanker om "Prinsesvøb og tårer"

  1. Hej Hanne.
    Sikke et flot sjal, det er strik for viderekomne. ha ha.
    Man har den samme følelse, når man er kattemenneske, det er en sorg når man skal af med dem man holder af.
    Kh fra Laila

  2. Hej Hanne!
    Altså!! Hvordan du kan se film, tude og så strikke på den flotte og svære kant, ja, det er imponerende!
    Hvilken heldig lille dreng, der har en så kreativ og dygtig en farmor.
    Hilsen Yvonne
    PS! Har selv prøvet at miste en elsket hund, men det er en anden historie.

  3. Yvonne, da jeg nåede halvvejs rundt om sjalet, kunne jeg borten udenad og talte bare helt automatisk indeni hovede! Så fanger man fejlene. Men første gange jeg strikkede sjalet – som trekantet – kunne jeg simpelthen ikke memorere de kun 10 pinde, det drejer sig om. Men så fik jeg hjælp i form af et diagram, og så gik det fint. Jeg har strikket det firkantede sjal én gang før for godt 1 år siden, og det trekantede 3 gange. Men jeg synes stadig, der er langt rundt!

  4. super smukt sjal…
    ja den film så vi også…utrolig smuk film, og min mand måtte undlade slutningen, for det kunne han slet ikke klare….han har også haft mistet sin elskede Molly, en samojed, på samme måde af alderdom.
    Ja, det var en rigtig kleenex film…meget smuk film om sammenhold, kærlighed og trofasthed.

    Godt nytår Hanne

  5. Hej Hanne.

    Super flot svøb, jeg har strikket det 4 gange og det halve 7 gange og kan stadig ikke huske yderborten udenad inden jeg har strikket efter opskriften på de første 5-6 takker, så det er super godt klaret med film, tårer, tanker og strikketøj på én gang. Vi har to hunde på 10 og 12 år, og her kommer tankerne indimellem hen imod afsked, det er ikke til at holde ud, men vi må jo trøste os med at vi har haft nogle sande og trofaste følgesvende i mange år, som altid vil give os mange minder fremover.
    Godt nytår til dig og dine, dejligt at kunne følge dig her på siden.

    Mange Hilsner fra Lone.

  6. Du var ikke alene – jeg stortudede! Og nu svider det igen i øjnene ALTSÅ! At være så hylevorn. Eller følsom? For at vende bøtten: min nye hunds forældre blev parret i sidste uge – og jo – jeg glæder mig helt vildt. Siden Stanley døde er der fundet en hel del mad på gulvet – mærkeligt – for voksne mennesker sidder da ikke og taber mad på gulvet, vel?

  7. Ja, vi er lidt “småskøre” vi med hunde!
    Lone, hyggeligt at høre fra dig! Tag og få en ny hund, inden I mister dem begge 2, det har vi prøvet 2 gange, det var fint. Da den sidste “enehund” døde, var det forfærdeligt! Men nu, hvor jeg er alene, magter jeg ikke 2 hunde, så det må gå, som det kan, når den tid kommer.
    Held og lykke, Gitte, hvad er det for en hund, du skal have?

  8. Ja Hanne, Du kan tro jeg ved, hvad Du taler om!! EEn gang hund, altid hund!!

    Sjalet er blevet flot!

    Sidder Du nu uden tænder og tuder videre? ;oD

    Godt nytår, forhåbentligt uden tuderi! Men måske Whisky hyler?

    Mange hilsner fra Hanne i CH.

  9. Nej, Hanne i CH, tænderne sidder nu, hvor de skal! Men Whisky skælder ud – på det skyderi, som folk ikke kan vente med. Nå, han er nu forholdsvis rolig og ikke så nervøs som nogle vore tidligere hunde har været, og iøvrigt også sønnens rottweiler, som skal have en indsprøjtning hos dyrlægen inden nytårsaften – det er virkelig synd, når de er så bange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *