Leverpostej..

..bliver ikke ens fra gang til gang, når man ikke følger en opskrift. Og efter mange års bagning af leverpostej bruger jeg ikke opskrift, så de falder forskelligt ud.

Den portion, jeg bagte før jul, er – pist forsvundet!

Så nu bagte jeg en ny omgang i aften, så der kan blive frisk, lun leverpostej til natmad Nytårsaften, hvor det er “min tur”. Det er så hyggeligt, når det går på skift mellem gode naboer. Det gør vores årlige grillfest om sommeren, nytårsmiddagen og natmaden – hvis vi hver i sær kan få det til at passe med andre planer. Vi er ikke forpligtede, så det aftales fra år til år.

Og de er bare rigtig gode, de nye leverpostejer, der står til afkøling nu, det syntes Whisky også.

5 tanker om "Leverpostej.."

  1. Ja, det kan mine unger også godt li’ – så derfor forsvinder den hurtigt! Ældstesønnen laver selv leverpostej til den helt store guldmedalje, jeg tror, han brugte 8 kg lever og spæk før jul! Så tager han nok noget med på Brandstationen.

  2. Nej, han får godt nok lidt, men ikke for meget, for hans mave er – som mange schæferhundes – lidt sart, så det var også kun en teskefuld, han fik i går aftes. Men det dufter jo i hele huset, så han kredsende om den! Nej, det var jo dels julefrokosten, dels datterens familie, der udryddede den sidste portion.

  3. Godt nytår kære Hanne og tak for de gode timer jeg har haft i årets løb ved at læse på din blog, især Grønlandskrønikken.
    Kærligst Sigrid i Odense.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *