Forleden aften kom 2 Vitus Bering quiltere og gav mig dels en STOR sæk forskellige stofrester (jeg kan næsten ikke løfte den), dels nogle æsker med masser af stof-firkanter, riet om pap i 2 str. – Altsammen til Projekt Puttetæpper. Hvor er det dejligt, at man tænker på tæpperne til børnene på julemærkehjem, i stedet for at lade det gå til spilde. Vi skal nok få noget ud af det.
Og i går kom der så en mail fra Ulla, som er tæppetante (syr puttetæpper til børn på julemærkehjem) og som har haft en patchworkbutik, hvorfra hun stadig har en masse stof i pæne stykker (ca. 30 x 55 cm), som hun tilbyder projektet. Hun vil ovenikøbet pakke det i poser sammen med næste års puttetæppeblok, når den udkommer, så stoffet er en gave til alle, der køber et mønster! Det er en helt utrolig flot gave til projektet. Og hun regner med at kunne pakke 400-500 stykker og afholde alle udgifter! Sikke en gave! Der er virkelig generøse mennesker til. Tak for det!
Ja det er dog utroligt, og ja sikken gave at hun vil pakke alle dem til jer, jeg er helt stolt af at være dansker, når der stadig er nogen af den slags, inkl. dig selv og alle tæppetanterne.
Enig, Inge!
Hej
Ja det er dejligt at kende sådanne personer, som brænder for det.
Håber at i alle har lyst til at fortsætte.
Ja man blir så glad, og det giver jo netop lyst til dette dejlige projekt, som udvikler sig hele tiden.