Ja, det er jo det, jeg er ! Horsens Folkeblad lavede en historie i går, om mig og min brug af Internettet – den vil jeg da godt vise, selv om der er par små huskefejl fra journalistens side (Hun skrev også meget!). Det var min svigersøn, der lavede www.kludekoner.dk oprindeligt, og det var yngstesønnen, der gav mig www.syenlap.dk i fødselsdagsgave for 3½ år siden.
Horsens Folkeblad havde i sidste uge nogle artikler om ældres brug af Internettet, under Hedensted redationen. Jeg er jo nok lidt atypisk i den retning, i forhold til mine jævnaldrende, og det har jeg ikke noget imod at fortælle om – måske kan det give andre lyst til at bruge dette herlige medie!
Men sjovt nok kom det bag på mig, at artiklen kom så hurtigt, for de var var her i forgårs, så jeg troede, der ville gå et par dage – og da jeg så var ude at gå med Whisky i formiddags, var der én, der kommenterede det, hun havde læst om mig i går! Og jeg havde ikke selv læst det. Jeg bytter avis med en af naboerne og havde godt nok fået den i morges, men ikke læst den endnu. Så det var lidt pudsigt.
Tillykke med det, flot….. 😉
Så fint. Du kan väre stolt
Hej Hanne
Det er da en god artikel de har skrevet, jeg ville være stolt hvis jeg kunne læse sådan om mig selv. De har da fået det meste af alt det du er blandet ind i med. Helt imponerende hvad du kan magte at være med i. 🙂
God fornøjelse med dit håndarbejde, for du er bestemt igang med noget lige nu. 😉 Og held og lykke med det nært forestående barnebarn – vi følger jo med ialt herude 😉
Hej søde Hanne. Det passer jo, du er aktiv, ikke kun på nettet, men alle steder. Du når så mange ting, skrive, strikke, sy, være besøgsven, og holde alle dine venskaber i live. Ja du tager jo også ud og underviser i patchwork, du er da værd at skrive om.
Knus Lene
Super.. tillykke med en gratis reklame…. og ja det er jo altid dejligt når der er noget positiv i avisen også……
Det er meget tidskrævende, meget inspirerende og en rigtig god interesse vi har. Det er udfordrende, og bruger vores fritid. Godt vi er kommet i gang i tide.Bliv ved med det.
Quiltehilsen fra
Rita
Hej Hanne!
Super artikel. Jeg er en af dem, der nyder din blog og hjemmeside næsten dagligt, og det er sååååå inspirerende.
Og dejligt livsbekræftende at se, at man kan blive 72 uden at blive gammel.
Masser af patchworkhilsner
Jane
Tillykke med den flotte artikel, Hanne! Jeg er selvfølgelig også en af de mange, der besøger din blog hver dag, og er altid spændt på, hvad der nu er lagt ud i dag!
Heldigvis er vi da nogle, der er computernørder, selv om vi er seniorer 😉
Vilken trevlig läsning, Hanne. Dina barn m familjer är nog stolta över dig kan jag tänka.