Det er fint nok at invitere gæster og forberede alting grundigt, og så skal det nok gå godt.

Men jeg elsker altså improvisationer, hvor ingenting er aftalt. Som nu i dag, hvor det var aftalt, at nevøens kone gerne ville besøge Løndal sammen med mig engang i løbet af weekenden – jeg regnede med, at det blev søndag. Da jeg så kom hjem fra en tur i skoven, hvor jeg havde hentet materialer til dekorationer, havde hun ringet, at de var på vej. Heldigvis havde jeg købt brød med til vores eftermiddagskaffe, så de kunne da få en kop kaffe først. Søren og nevøen havde ikke lyst til juleudstilling, så det blev en “tøsetur”, og det var rigtig dejligt. Vi havde god tid, og det var hen på eftermiddagen, så det værste mylder var oversået, så vi virkelig kunne nyde alle de fine ting og den flotte udsmykning med en kombination af naturmaterialer og juleynt. Vi fik selvfølgelig også handlet, A-M fik købt fine juleting, og jeg sikrede (til mine børnebørns fornøjelse ikke mindst) den røgede laks til julefrokosten – et flot eksemplar.

Vi savlede også over nogle helt vidunderlige ponchoer, superlette og meget spændende, i filtet tynd uld´+ silke – nej hvor var de skønne! Det må vente til en anden gang, nu har vi adressen, og det er ikke langt væk.

Og selvfølgelig mødte vi mange, jeg kender: der var ikke gået mere end et par minutter, før der var én, der kom galloperende over  gårdspladsen med en æske chokolade, hun havde taget med, fordi hun troede, jeg var “på arbejde” som “kustode” i dag! (Tusind tak for den og de søde ord!) A-M mente, at jeg kendte ALLE!

Og i mellemtiden havde mændene været på indkøb i Brugsen, som havde gode tilbud i oksefilet og rødvin!

Og vi var ikke færdige med at snakke, så vi fik dem overtalt til at blive og spise og sendte bud efter grillben med tilbehør. Så det blev en rigtig hyggelig dag og aften. Nu kunne Søren ikke mere, så han er gået omkuld, træt men glad, for det var jo yndlingsnevøen!