Jeg ringede til min mangeårige veninde i Sverige (langt-ude-familie) for at fortælle, at jeg har fået mit 5. barnebarn, den lille guldklump Victor, der blev født lidt dramatisk 3½ uge før tiden — men jeg var ikke kommet ret langt, før hun sagde: “Jeg afbryder dig lige – for tænk, hvor mærkeligt: jeg fået et lille oldebarn i dag, født ved kejsersnit 2 måneder for tidligt pga moderens svangerskabsforgiftning! Men den lille pige vejer kun 1300 gram, ligger i kuvøse og kommer ikke hjem foreløbig!”
Den lille pige har en storesøster, der bliver 3 år i morgen, og hun kan ikke engang se sin Mor og lillesøster, for hun må ikke komme på besøg. Så det bliver bedsteforældrene og Far’en, der må holde fødselsdag for hende.
Uha, hvor jeg synes, min lille familie har været heldig, at det hele er gået så godt.