Når jeg går den tidligere morgentur med Whisky før min morgenmad, er det som regel ret mørkt, og det er vi vant til. Men lyst nok til, at vi kan se hinanden! Det er på morgenturen, han får “gjort sig ren” og besørget det ene og som regel også det andet 🙂
I morges kl. ca 7.30 lyste sneen lidt op, men ellers var det mørkt. Jeg kunne dog sagtens se, at han først tissede og lidt efter satte sig og “lavede”, så jeg fandt posen frem fra lommen. Der var 2 “pølser” i sneen, kunne jeg se, men da jeg med hånden inden i posen samlede dem op, var den ene varm, som den plejer – mens den anden var iskold!
Det var en pudsig fornemmelse, når man forventer det sædvanlige varme indhold!
Så der har været én uden pose.
Adhr! Kender fornemmelsen – den der hårde/kolde ting som helt bestemt IKKE er lagt for at jeg skal samle den op. Jeg har vist ikke fået sagt tillykke med barnebarnet men det er så gjort nu. Han er da godt nok ualmindelig lille – ja ja – ved godt at de bliver født både meget før og meget mindre og de overlever i fin stil, men jeg har selv født børn i 4-kilosklassen og i min lille indsnævrede verden skal børn jo se sådan ud. Store og robuste, faktisk klar til at gå i skole med det samme – nåååe ja, så næsten da;-)
Ja, Gitte, den str. sådan ca. har mine børn også haft, fra 3600 – 4200 gram (helt pænt min ringe str. taget i betragtning), og det er jo nok derfor, det er så fantastisk med den lille dreng, der så alligevel klarer sig fint.
Ak ja, Hanne og når sneen smelter kan vi se hvormange , der har været der uden poser! Jeg er hver uge for ca 3 uidentificerede (hundeejere eller hunde) “fremmed-pose-bærer”, og det hænger mig helt ærligt ud af halsen!
Men der står desværre ikke navn på de høm-hømmer. . . og uskælden træffer mig, hvis nogen ser jeg er i nærheden med mine hunde!
Hilsen Hanne i CH.