Det sker tit, at jeg bliver ringet op med spørgsmål om min hjemmeside, min blog og puttetæpper – og det er hyggeligt!
I dag stod jeg og var ved at skære syede blokke til, da telefonen ringede med spørgsmål om brug af den roterende skæreplade! – som jeg lige stod og brugte – det var da pudsigt:
Tove, som ringede, havde set mig bruge den i forbindelse med Vitus Bering Quilternes udstilling i Horsens og havde efterfølgende fået sådan en skæreplade, men kunne ikke få det til at fungere at bruge den. Hun havde spugt i den forretning, hvor den var købt, men kunne ikke få hjælp (er sådan noget ikke ærgerligt?), så nu ville hun høre, om jeg kunne hjælpe. Vi bor ikke så langt fra hinanden, så vi har aftalt at mødes, så skal jeg nok hjælpe hende.
Men jeg kan jo lige vise til andre, hvordan det virker. Jeg lægger den syede blok på skærepladen, og ved hjælp af linierne på linealen og på skærepladen skærer jeg hver side for sig UDEN at flytte stoffet/blokken. Jeg drejer bare pladen 1/4 og skærer igen, og det gentager jeg, til alle 4 sider er skåret rene – vel at mærke hele tiden ved hjælp af linierne og målene på skærelinealen og skærepladen. Så bliver blokken skåret nøjagtigt i de mål, den skal have.
Når jeg skærer stof, foregår det på samme måde, f.eks. skærer jeg en strimmel i den bredde, den skal have, drejer pladen uden at flytte stoffet, og skærer igen på den anden led.
Den roterende skæreplade kan købes i mange patchworkbutikker – min (som var en gave) er købt hos HANNE’s. Og jeg er helt sikker på, at Tove ville have fået god hjælp der!
hej Hanne
Jeg har også lige lavet en lille videofilm om den helt uundværelige skæreplade.
http://www.youtube.com/watch?v=SsqVDHeJGFE
Rigtig god fornøjelse
Hilsen Hanne
http://www.hannesnetbutik.dk/shop/roterende-skaereplade-fra-prym-p5103/