Victor 1 måned gammel

Victor er i dag en måned gammel – utroligt, så hurtigt det går! Hans mor har taget det fantastisk gode billede.

Han og hans mor og far er på nogle dages besøg hos Farmor, og vi nyder det allesammen – også Whisky, selv om han altså ikke kan lide, når Victor græder lidt, det virker som om han er usikker på, hvad der sker? og om vi passer godt nok på den lille?

Victor har indviet sit tæppe i dag – nej, han fylder ikke meget på tæppet, og han lå da også kun på det, mens han blev fotograferet, ellers har han dyne på. Men han lå længe ved terrassedøren og kiggede ud på lys og skygge, fugle og bevægelser i haven, det kunne han godt lide. Han kan jo ikke sove HELE tiden.

Det er så dejligt at se, at han trives, han er stadig lille, men han har da taget 50% på i løbet af denne første måned, det er ikke så dårligt! Og det er helt tydeligt, at han har det godt, han spiser godt, sover det meste af tiden og er nem og meget, meget sød. Hvor er jeg glad for at have ham tæt på i nogle dage på dette tidlige tidspunkt af hans liv.

 

 

5 tanker om "Victor 1 måned gammel"

  1. Åh hvor er han bare sød! Dejlige billeder af den lille fyr.
    Det sidste er rigtig sjovt at have, når han bliver stor og fræk 🙂
    Tillykke med ham.

  2. Hej ja det er da godt at det ikke er mig som øger min vægt med 50 % på en måned… smiler…
    Tak for at i alle 4 tog tid til at komme forbi og hilse på.
    Og tænkt jeg fik lov til at holde den lille guldklump – UDEN at han skreg….

    Hanne du skulle have haft noget stof med hjem, men det må vente til næste gang…..

  3. Hvor er han sød og vågen. På tæppet kan i måle ham, for nu er han 3 felter lang….om ikke så lang tid er han vokset et felt mere. Han skal nok indhente det hele, for det ser man jo heldigvis for det meste. Jeg blev født 2 mdr. for tidlig og vejede 2 kg….det har jeg fordoblet mange gange på de 60 år, der er gået siden.

  4. Anni, det er nemlig en god idé. Hans faster har foreslået, at forældrene fotograferer ham hver måned, liggende på tæppet, for at se, hvordan han vokser. Og det vil de gøre hver den 19. Det synes jeg er en sjov idé!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *