Der blev stille igen her, da den lille familie i går hentede deres hund i pensionen og samlede Victor, Cæzar, bagage incl. den seng, de har overtaget fra storesøster, og sig selv og kørte mod København. Dog med afstikkere til Vejle og Vinding, hvor andre skulle have chancen for at møde Victor, og endelig endnu et besøg i Fredericia, hvor storebror havde fødselsdag.

Inden de kørte, lod jeg kameraet fastholde en hel masse af Victors grimasser. Han udvikler sig lynhurtigt, og alene i de dage, de har været her hos mig, er der sket ændringer. Fra at være “for tidligt født” (hvad han jo er), har han nu mange flere udtryk, og meget mere åbne øjne, der betragter både os mennesker og lys/skygge/bevægelser. Man kan også få øjenkontakt. Og han registrerer, om det er mor, far eller en anden, der holder ham.

Man kan vel sige, at han nu er på linie med andre “nyfødte” fysisk, men udviklingsmæssigt en lille smule foran.

Jeg kommer simpelthen til at grine, når jeg ser hans forskellige udtryk. Og så er det rigtig sjovt, når vi kan se lighedspunkterne med andre familiemedlemmer! De er meget tydelige, og jeg har før nævnt, at han har sin mors karakteristiske hage, som faderen også så som noget af det første, mens jeg vil holde de andre ligheder, som jeg mener at se, for mig selv. Det kan være, at andre ser noget helt andet. I den sidste ende er han jo sig selv! Se selv – billederne ses i fuld størrelse ved at klikke på dem :

 Han far siger, at han ikke smiler – det er bare grimasser, men se billede nr 2, det er da et smil – ubevidst måske og i søvne, men et smil!