SPAM-mails – FUP eller svindel?

Det er simpelthen utroligt, hvad jeg finder i min “uønsket mail”-mappe. Sommetider tænker jeg på, om det er noget, jeg skal sende videre til en eller anden myndighed, for det må være ulovligt.

Der er helt sikkert nogen, der prøver at lokke mit kontonummer eller min adgangskode til min bank (som ikke er Nordea) ud af mig, f.eks.

Kære kunde Nordea
Du har 1 New Security besked!
Du har modtaget denne fil, fordi din Nordea konto er blevet midlertidigt suspenderet.
Klik her for at løse problemet < (link til en webadresse)
Tak fordi du bruger Nordea
Copyright 2012 Nordea

eller:

Kære Hanne
Skal vinteren og foråret 2012 byde på spændende tiltag hos dig?
L’easy giver dig muligheden for, at få op til 25.000 kroner i marts 2012, som vi sætter direkte ind på din konto.

Så drømmer du om ny terrasse, en lækker sommerferie eller bare lidt ekstra lommepenge så har du nu muligheden.
Du bestemmer helt selv hvor meget du vil betale hver måned – så hvad venter du på?

Ja, det spørger jeg også om?

eller hvad med dette uimodståelige tilbud:

Hvis du stadig vil have chancen for at få Apple udstyret, skal du hurtigst muligt indtaste din adresse, samt svare på nogle få spørgsmål i konkurrencen! Når dette er gjort kan du være den heldige, som løber med hele Apple-Pakken i konkurrencen.

Pakken du evt. kan få består af:
1 stk. Iphone 4S
1 stk. iMac
1 stk. iPod Nano
1 stk. Apple TV
1 stk. iPad
1 stk. Macbook
Vi vil gerne afsende det hurtigst muligt, så klik her:

eller:
Kære Hanne
Tillykke med digital kameraet, men vi mangler stadig dine oplysninger for at kunne sende det.
Når du har bekræftet dine oplysninger, har du også mulighed for at vinde et Hawaii rejse.
Klik her og bekræft dine oplysninger:

Gad vide, om man skulle bide på dette her?:

Vi skriver til dig angående 16.000 kr. i månedlig støtte.
I den forbindelse mangler vi de korrekte kontakt oplysninger tilhørende: hanne…., for at vi kan kontakte dig ved gevinst.
Derfor beder vi dig klikke videre nedenfor hurtigst muligt og udfylde dine oplsyninger.
– Klik her –

En gang imellem kan der være en mail, som får mig i tvivl, f.eks. hvis det ser ud som min egen bank, der advarer imod falske mails. Jeg har én gang ringet til dem, men det var selvfølgelig kendt af dem som svindel.

Og jeg klikker aldrig på de links, der følger med.

Men det er da irriterende. Og så kan jeg godt tænke på, hvor mange mon, der hopper i ? Og hvad der så kommer ud af det. Formentlig en strøm af lignende “tilbud” og desværre måske også, at de bliver franarret penge eller prakket noget værdiløst på.

Nu tømmer jeg mappen med uønskede mails igen-igen.

6 tanker om "SPAM-mails – FUP eller svindel?"

  1. ak ja…dem får jeg desværre også bunker af…så træls at folk gider bruge deres liv på at sende dem til mig..og dig.

    Mine bliver også tømt jævnligt..uden at jeg tror en disse på nogle af de tomme løfter de skriver om…

    Deres lån er ofte til ågerdyre renter, deres gevinster er når du selv skal betale portoen, den er ligeså dyr som produktet, der forøvrigt ikke er en skid værd 🙂

    Godt du sætter bidder af disse mails ind, så andre kan blive advaret – og så skal man pleje sin sunde skelneevne og sige til sig selv, at man får intet foræret her i verden, uden at man også skal betale for det 🙂

    Hav en dejlig dag søde Hanne 🙂

  2. Pudsigt med den Nordea mail. Den fik Thomas også i går….. Hvor dumme tror de vi er. Vi har slet ikke Nordea som bank.

  3. Hell – nej, det er jo det samme her. Men jeg har som omtalt også fået mails, der tilsyneladende kom fra min egen bank med opfordring til at klikkeind på et link, hvor det formentlig har været meningen at jeg skulle ændre mit password, som de dermed fik adgang til. Banken advarer på sin hjemmeside mod den slags – det er uhyggeligt, på linie med hjemmerøveri og tricktyveri, synes jeg.

  4. Vi får også mange af sådanne mails….men heldigvis går de fleste direkte i spam-mail-mappen så vi ikke ser dem. Men irriterende er det da…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *