Hønsestrik kan føre til meget

Det første hønsestriktæppe, jeg strikkede i 1997, strikkede jeg efter en opskrift i et dengang 25 år gammelt Alt for Damerne, som jeg fik foræret af Sørens bridgeveninde. Det er samme grundopskrift, jeg stadig bruger, med nogle ændringer, jeg selv har opfundet (bagsiden f.eks.), og med flere borter, som jeg efterhånden har samlet sammen, når jeg ser de hønsestriktæpper, andre strikker.

I går fik jeg billeder af det tæppe, som Ann i Vancouver har strikket til sit 3. barnebarn, Charlotte.

Det er rigtig sødt, og igen er der nye detaljer kommet til.

Ann’s og mit bekendskab startede faktisk i 2003, hvor hun mailede og spurgte om garn, masketal osv, for hun havde stadig sin Hønsestrikbog fra DK. Ann havde fundet min hjemmeside og set, hvad jeg har syet og strikket, og hun ventede da sit 2. barnebarn og syntes, det kunne være sjovt at strikke et hønsestriktæppe til ham.

Det førte til en længere korrespondance og gensidige besøg, og vi har stadig forbindelse.

Lille Charlotte er nu 3 måneder..

..og en dejlig unge!

Hønsestriktæppet er strikket efter samme grundopskrift, men har flannel på bagsiden og samme lukkekant som på et patchworktæppe.

2 tanker om "Hønsestrik kan føre til meget"

  1. Hej
    Jeg skal snart være farmor til barnebarn nr. 1 og jeg kunne rigtig godt tænke mig at strikke et hønsestrik tæppe. Har du en opskrift?
    Mvh Kirsten

    • Hej Kirsten. Ja, jeg har lavet en “tutorial” på bloggen, og den er du meget velkommen til at bruge:

      http://www.syenlap.dk/?p=1138

      Hvis du skriver: hønsestriktæppe i søgefeltet på bloggen (oppe til højre), kommer der mange andre indlæg med forskellige eksempler, detaljer og andre gode idéer.

      God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *