Nej, det handler ikke om en tur med Whisky – men Maria – All Momas Quilt har en herlig historie på sin blog om pigers fælles tisseture, som jeg også godt kan nikke genkendende til (nej ikke dobbelt-toilettet desværre) fra min barndom. Mine kusiner, min søster og jeg, som var næsten jævnaldrende, gik altid på toilettet sammen, når der var familiekomsammen. Så kunne vi bruge meget tid på at hviske-tiske.

Da vi som meget voksne engang mødtes til en begravelse i familien med efterfølgende suppespisning i afdødes hus, og det var længe siden, vi havde set hinanden sidst, foreslog en af dem, at vi “skulle gøre ligesom da vi var tøser og lukke os inde på toilettet, for så kunne vi da få snakket i ro og fred”. Og det gjorde vi så, vi halvgamle piger. Så kunne vi både fortælle fortrolige ting og fnise, uden at nogen fandt det upassende!

Og når vi nu er inde på det emne (!), så kommer jeg til at tænke på en anden gammel historie:

Da min datter flyttede hjemmefra – og det er jo også mange år siden nu – fandt jeg slået op på indersiden af hendes klædeskab en seddel med et lille håndskrevet citat, som jeg siden brugte i forkskellige sammenhænge, f.eks. til morgensamling på kurser for spejderledere. Og jeg har sedlen endnu.

Citatet er af Randi Eriksen og lyder:

“Der er to slags mennesker i verden, dem der tænker selv og går deres egne veje – og dem, der løber bagefter og kritiserer.

Det er ingen kunst at være lyseslukker.
Dem har vi nok af.

Vi har heller ikke brug for flere, der forbander mørket, men for nogen, der tænder lyset.

Bliv som en lygtepæl, LYS!

Men så må du også finde dig i, at der kommer en lille hund og pisser op ad dig…”