Uha, hvor har det været koldt i nat! Vi har ellers altid haft det bedst med at sove i et koldt soveværelse, men på vores gamle dage er vi blevet lidt mere kuldskære, så selv om vi om sommeren stadig har åbent vindue i soveværelset (vi er ikke bange, for vi har jo en skarp vogter!), så skal vi nu have en lille smule varme på om natten.
Men i nat var det for galt, da måtte jeg skrue yderligere lidt op og have natsokker på!
De første mange år af vores ægteskab boede vi på Grønland – hvor vi lærte hinanden at kende som unge, og vores børn er født deroppe, og også dengang kunne det næsten være frostvejr i soveværelset, uden at det generede os. Så da vi ventede det første barn, prøvede vi at sætte lidt varme på for at vænne os til det. Men det gik ikke, vi sov elendigt, så der stod eget værelse parat allerede inden, hun blev født! Det var træhus med solide, godt isolerede vægge udadtil, men tynde vægge inde, så vi havde ingen problemer med at høre hende. Det var iøvrigt tidligere canadisk konsulat, bygget som postordre-samlesæt under 2. verdenskrig, og der var simpelthen ikke 2 vinduer i huset, der havde samme mål, så det var en udfordring at sy gardiner til! Huset lå midt i Nuuk (Godthåb) og eksisterer ikke mere.
Senere blev Søren stationeret i Tassilaq (Angmagssalik), hvor vi som tjenestebolig fik et kæmpemæssigt hus med 3 store stuer en suite, hvortil jeg syede 7 fag ens gardiner, samt 8 soveværelser ovenpå! Så der fik næste barn også eget værelse!
Ham fik jeg lige set i går et lille øjeblik, og det går fint med den nye hofte, han går derhjemme med 2 stokke. Jeg var omkring efter at have været sygepasser/barnepige hos den anden familie, hvor begge forældre havde uopsættelige opgaver og Frederik på 12 var syg, så er det hyggeligt at have Mormor på besøg.
Det var godt nok en meget struktureret dag, jeg havde gjort klar til at bage leverpostej, så det måtte jeg lige klare tidligt i går morges, men så blev der også leverpostej at tage med derned, så vi kunne smage den, Frederik og jeg.
Og jeg kom nærmest flyvende hjem, for jeg skulle med Søren til det årlige Banko i frimærkeklubben! Vi vandt lidt, men ikke de store præmier!
jojo, det med tempen i soveværelset kan bringe problemer! det er nok det eneste der igennem vores 20 år sammen har været på brinken at volde skilsmisse. han kan ikke sove hvis der er for varmt og jeg kan ikke sove hvis der er for koldt! så der er konstant balancegang.
kh.fra Island
Frida
Spændende at høre om jeres grønlandsophold.
Jeg/vi kan næsten heller ikke få det koldt nok i soveværelset 🙂
Selv om det er minus 20 grader udenfor, skal vinduet stå åbent – men det er så også kun lige næserne, der stikker op over dynen… Vi står ret alene med den holdning i familien 😉 og er heller ikke dem, der opsøger de varme lande i ferierne.
Frida, vi har ellers altid været enige i, at der skal være koldt. Men Sørens sygdom gør nu, at han nemt fryser – og andre nætter får svedture, så han er gennemblødt!
Ellen, vi hører også dem, der hellere rejser nordpå end sydpå! Det var nok også derfor, at vi begge, uafhængige af hinanden iøvrigt, som unge rejste til Grønland. Andre unge piger, jeg kendte, blev aupair i England eller rejste sydpå, men det sagde mig slet ikke noget! At jeg så også fandt manden i mit liv, ja det kunne jeg så ikke vide. Men i starten af vort bekendtskab tog vi på fisketur sammen og fiskede fjeldørreder! Men vi havde jo også spejderbaggrund begge 2.
Ja endnu engang tak for hjælpen.
Og dejligt at der også er leverpostej i køleskabet til de voksne.
Det var dejligt med en natmad da jeg kom hjem i aftes.
Helle, den havde du vist fortjent!