UHA! Yngstesønnen er igennem på Danmarksmester i radioen og har lige vundet 1. runde. Men det var da godt, at der blev skiftet fra sportsspørgsmål til politikspørgsmål, ellers var han røget af i svinget, for han vidste ikke ret meget om hverken sejlsport eller ishockey. Derimod diverse øgenavne til tidligere statsministre og en enkelt konge, der blev kaldt Europas svigerfar, kunne han klare, mens modstanderen måtte melde pas.
Så nu må vi se, om han er lige så heldig i dagens finale. Han vil jo gerne leve op til moderens gamle resultater: jeg har vundet flere gange og den ene gang blev jeg Danmarksmester og vandt et weekendophold på et Comwell hotel. Det var ikke så dårligt.
Så jeg må vente med at gå i strikkecafé og høre resten af udsendelsen!