..er det at skrive dette indlæg.
Ellen er død.
Min gamle nabo gennem 30 år, og patchworkveninde gennem de sidste 12 år Ellen Christiansen klarede ikke det sidste astmaanfald og døde på Horsens Sygehus, hvor hun blev indlagt i onsdags som mange gange forud.
Ellen var utroligt glad for, at hun havde fundet denne dejlige hobby og syede flittigt mange, mange små og store ting. Som HER hvor flere på holdet på Søndergården hjalp hende med at arrangere blokkene til et sengetæppe til sønnen.
De sidste år har Ellen haft store problemer med en svær astma, og hun har været indlagt akut mange gange, når hun ikke kunne få luft. Jeg snakkede med hende dagen før, og da sagde hun godt nok, at hun ikke kunne komme til patchwork, fordi hun havde det skidt. Men der var ingen tegn på, at det skulle ende sådan denne gang – og så lige pludselig var det slut.
Ellen har syet tæpper og andre gaver til familie og venner, alle mulige ting og tæpper til bazar, både til datterens spejderbazar og “Klippens” bazar her i byen. Hendes gaveskuffe skulle altid åbnes og ting findes frem, når familien kom på besøg. Der var altid rift om det, hun lavede.
Og når Ellen havde det skidt, var hun glad for, at hun i hvert fald kunne sidde i en stol og sy.
Ellen har også syet blokke til Projekt Puttetæpper, og for 4 år siden syede hun et helt sengetæppe til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund! Hun var den første i år, der afleverede 3 blokke, syet efter det nye 2012-mønster:
Ellen var godt klar over, at det ikke var sikkert, hun var her, når børnebørnene blev voksne, så hun opfyldte et stort ønske fra den ene datter og syede en fremtidig gave til hendes 2 små piger. Det var godt, hun nåede det.
Jeg vil savne Ellen meget, vi har haft mange små hyggelige stunder sammen.
Jeg tænker på hendes familie, som var det vigtigste i hendes liv og hvor hun var en højt elsket hustru, mor og mormor.
Ja det er altid et stort savn at miste en nær ven.
Tænker på Ellens familie.