2 gange i kirke på samme dag..

..det er ikke hverdag for mig! Men naboen havde spurgt, om jeg ville med til “Elvis i kirken”-koncert, som var i aften.

Og det var en rigtig, rigtig dejlig oplevelse!

Vores egen organist Christian Spillemose, som spille godt både på el-klaver og på orgel, og Karsten Holm, som synger Elvis-sange af gospel slagsen og andre mere stille sange uden at være “Elvis-lookalike”. Han har en flot stemme, der mestrer især de dybe toner, og ledsages af skiftevis organisten og et musikanlæg med band og kor. Allerbedst var det, når Christian Spillemose gik op til sit orgel og lod det bruse med på nogle af gospel-sangene samtidig med musikanlægget – det var virkelig flot.

Det er vist en god organist, vi der har fået. Kirken var ikke fuld, men nogenlunde pænt besøgt med fortrinsvis ikke helt unge og ældre mennesker, det er nok naturligt, men vi kunne godt begejstres og vise det!

Så det var godt, vi tog den oplevelse med og gik i kirke for anden gang i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *