Rejseklubben i Brædstrup har haft orienteringsmøde om detaljerne i Madeira-rejsen 2012.
Rejseklubben har været af sted hvert år siden 1999 til mange forskellige destinationer – oprindeligt som et aktivitetstilbud på Søndergården, nu som en privat klub.
Det må siges at være “de grå hoveder”, der er med, og det er jo også en del af hele idéen. Rejserne er tilrettelagt, så seniorer kan deltage uanset den enkeltes tempo og muligheder.
Vi har aldrig deltaget, men har hørt meget godt om rejserne, og efter en opfordring sprang jeg ud med en tilmelding. I dag fik vi så over masser af ostemadder, kaffe med (selvfølgelig) en Madeira til, en masse praktiske oplysninger. Det bliver spændende, der er 50 tilmeldte, og jeg kender de fleste, så jeg glæder mig!
Det var dog et fantastisk initiativ med sådan en rejseklub! Jeg kan godt forstå du glæder dig til at deltage sammen med så mange, du kender!