Jeg ved det jo godt: mine hænder har det bedst med pinde 3 – 3½. De tykke pinde og tykt garn eller 2 tråde er for hårdt ved hænderne.
Jeg synes, det skrider godt frem med denne FLS, som jeg strikker med 1 tråd New Zeelandsk lammeuld + 1 tråd Drops alpakka på pinde 5, men det er hårdt for mine hænder. Jeg vågner faktisk og har ondt i højre hånd om natten! Ja, hvor tosset kan man være?
– mens det her, lækkert blødt alpacca/merino og chi bamboo/merino fra The Natural Dye Studio på pinde 3 bare smutter mellem hænderne!
Så er det jo godt, at man kan veksle imellem 2 strikketøjer! Men da jeg ville noget helt andet og tog et sytøj i går aftes, måtte jeg opgive, fingrene ville ikke holde på en nål! Jeg er ellers næsten færdig med en håndsyet ting, jeg har lovet væk, så det kan være strikkepindene skal holde hviledag.
Det er ellers flot, det nederste.
Måske skulle DU holde en hviledag?
åh, sikke et smukt halstörklæde! og tröjen bliver flot, men du sku måske rationere hvor meget du må strikke på den i löbet af en uge, det gör vel ikke så meget hvis den ikke bliver færdig lige med det samme, vel?
kh.fra Island
Frida
Jamen nu har jeg heller ikke rørt trøjen i dag, og det kan mærkes! Tørklædet er derimod færdigt, og det har jeg det fint med! Tak for omsorgen Helle og Frida!
Nå ja, det var jo den trøje jeg drømte om i sommers. Glæder mig til din er færdig, så kan jeg vel lige prøve den………
Jeg er vild med farven på din FLS, så flot! Faktisk har jeg selv et nøgle af den lyngfarvede New Zeelandsk lammeuld liggende. Jeg har tænkt på at strikke halstørklæde af den, det vil være flot til min grå vinterfrakke. Måske jeg skulle finde en tråd et-eller-andet at strikke sammen med…
Stine, trøjen er nok lidt mørkere end på billedet, idet alpaccaen er mørk bordeaux, men det er en flot farve!