I det skønne vejr gik jeg en dejlig tur med naboen, og der blev jeg pludselig pinligt bevidst om, at jeg har forsømt at gå tur den sidste uge. Det kunne mærkes i benene! Det går ikke, så jeg må huske at gå tur – uden hund.

Vi var bl.a. på kirkegården, hvor hendes mand ligger, for lige at fjerne blomster, der var frosset i nat. Og så gik vi en lille tur rundt og kiggede til vores gamle nabos gravsted, hvor blomsterne nu er væk, og til mange andre, vi har kendt, der er jo mange! Men det er faktisk meget hyggeligt, især når man er 2, der kan snakke om dem allesammen og om gravstederne, der er mere eller mindre velholdte,