Jeg har masser af UFO’er – både i strik og patchwork, så det kan være svært at vælge én ud til projektet 12under12under2012 som jeg har megen gavn af!
April UFO blir noget så prosaisk som et par sokker i bomuldsgarn. Jeg ved ikke, hvorfor de har ligget sådan i flere år? Men nu sker der noget.
Det er lykkedes mig at få 1 UFO færdig hver måned siden januar 2011..
..og denne bomuldsbluse blev også færdig i marts 2012, efter at have ligget halvfærdig længe og derefter kun næsten færdig, også længe!, fordi jeg havde en lille smule garn for lidt til halskanten, så jeg måtte pille lidt op for at få den færdig. Jeg købte garn til den og startede på den i 2008, sååh…
Hvor er det en god idé med færdiggørelse af en ting hver måned. Jeg er hoppet med på den idé, – bare for mig selv og helt uden hjemmeside som dig, men hold da op hvor det gavner. Bunkerne bliver mindre og mindre, men til gengæld bliver tilfredsheden større og større 😉
Følger dig, som du nok kan se ret ofte, og nyder dine fortællinger og alt i mellem himmel og jord.
God påske til dig og dine.
Kærlig hilsen Lone.