Påsken sammen med det meste af min familie fik selvfølgelig et lille omdrejningspunkt: Victor! Det var dejligt at være sammen med ham og hans forældre i et par dage. Og det var skønt at spise en (i vores familie traditionelt) overdådig påskefrokost hos niecen.

Den store fætter fandt ud af (lidt genert) at han fik respons på sjove grimasser:

Det samme skete for “Faster”, som aldrig har beskæftiget sig meget med små børn.

Kusine Christinas lange hår var fint at trække i!

Men det blev for meget for den lille fyr med alle de højtsnakkende mennesker – det kan man ikke fortænke ham i!

Det var mere fredeligt, da Morfar kom på et lille besøg for at se, om de unge mennesker behandler hans barnbarn ordentligt! Er der nogen, der kan se familieligheden?