Julekort og foto-årsbrev

Der er linet op til julekort-skrivning: lister, kort, en kop god te, dejlig stemningsfuld musik.

Forud er gået et par dage med at forfatte det årsbrev, som jeg har lavet de seneste år, med billeder og beretning om årets gang og vigtigste begivenheder. Det er noget nemmere og mere fyldestgørende at kombinere dette med et julekort med nogle personlige hilsner, end at gentage de samme ting i alle kortene. Og så kan der komme billeder med, det er hyggeligt og også for os selv en måde at genopleve på.

Men det tager tid, det skal se ordentligt ud!

I år er der meget at skrive om, og nu blev jeg færdig og kan printe ud, mens jeg begynder at skrive kortene. Så sætter Søren frimærker og julemærker på. Dem, der skal længst væk, kan sendes i morgen. Nogle få bliver også sendt som E-mail, f.eks. kan jeg ikke regne med at “snail-mail” vil finde frem til søster Gitte i Laos inden jul!

Det er hyggeligt arbejde!

En tanke om "Julekort og foto-årsbrev"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *