KULTUR-REJSER EUROPA, som Rejseklubben fra Brædstrup rejste med til Madeira, havde arrangeret mange spændende busudflugter, hvor vi i løbet af ugen kom rundt på hele øen og besøgte forskellige byer og seværdigheder.
Der er brugt mange penge i de senere år på at bygge gode veje på den ellers vanskeligt tilgængelige ø, så det også var en behagelig tur, hvor Igor, vores portugisiske, dansktalende guide fortalte både om, hvad vi så og en masse om øens historie samt de dansk/portugisiske relationer tilbage i tiden. Det er utroligt, hvad den mand ved! Næsten for meget til, at vi kunne rumme det.
Vi fik lejlighed til at se et fiskerleje
Det var hajfisk, der blev tørret.
Blomsterne blev vandet med en høj sprøjte – smart!
Et lokalt kurvemageri:
..som også lavede mere utraditionelle ting:
Et friluftsmuseum, hvor der var én original hytte tilbage, med flotte “papegøjeblomster” og orkidéer foran:
.. + flere nyere, indrettet med bl.a. arbejdende værksteder.
..og fine haver omkring
Der var selvfølgelig også mulighed for at købe traditionelt håndarbejde, bl.a. lækker strik..
..hvis man frøs ørerne, når vi kom op i højderne.
I en smuk park voksede – næsten som ukrudt – ligesom langs mange vejkanter, de smukke Agapantus, som vi andre plejer og passer i krukker herhjemme. Desværre var de ikke i blomst lige nu.
Men i samme park fandt vi gode solide, danske lege/motions-redskaber til både børn og voksne – de blev afprøvet!
Vi besøgte selvfølgelig og flere smukke kirker.
Og en patchworker kan jo se flotte inspirerende mønstre mange uventede steder!
På nogle af udflugterne spiste vi medbragte madpakker – en enkelt dag fik vi en dejlig frokost på en lokal restaurant.
Der var fordele og ulemper ved begge former: madpakkerne var lidt kedelige, men udsigten fantastisk.
Frokosten var lækker – kylling eller fisk – men blev indtaget i en øredøvende larm af skramlende stole på stengulv!