Kan glæde måles?

Jeg tror ikke, jeg har et målebånd, der er langt nok til at måle min glæde!!!

Jeg bobler indeni! En af disse skønne Tibetaner hvalpe bliver min livskammerat – hvor jeg dog glæder mig.

Jeg har været i Viborg i dag for at besøge Susan og Jesper, deres dejlige Tibetanere Sherpa og Lukla, og Luklas 4 lækre, bedårende hvalpe, Dharma, Dana, Diki og Dorje, som nu er knap 5 uger. Der er 2 tæver og 2 hanner, og én af de 2 hanner bliver min.

Lille Dorje, som står i baggrunden, er lidt mindre end de andre 3, men meget vaks og med stort gå-på-mod, han er næsten helt sort, mens Diki, den anden han, har lidt mere hvidt på poterne og brystet.

Jeg ved ikke endnu, hvilken af dem, det bliver, for de skal først testes, men de er så dejlige begge 2, at jeg lige så gerne vil have den ene som den anden. Det er måske endda en fordel, at jeg ikke selv skal vælge, for det ville være svært.

Det er meget svært at se forskel, men her er det måske Diki, der leger med Dharma, den zobelfarvede tæve hvalp.

Både Dorje og Dharma kan lide den faste føde, de nu får udover mors mælk.

Det er noget af et stort sovedyr!

Smukke Mor Lukla var rigtig sød til at lade mig kæle med hvalpene og tage dem op. Det er hendes første kuld, og hun er en rigtig god mor.

Jeg er så glad for, at Susan og Jesper godkendte mig til at give en af deres hvalpe et hjem! Det var et rigtig hyggeligt besøg, og nu kan jeg glæde mig til, at jeg allerede tirsdag efter Pinse kan hente en af de dejlige hanner.

Og i mellemtiden må jeg gerne besøge dem flere gange. – ja men hvor heldig kan man være?

Se Dechen-Lukla’s Tibetanske Terriere HER

 

 

 

12 tanker om "Kan glæde måles?"

  1. Hvor er jeg glad på dine vegne.

    Godt at det til sidst lykkedes. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i fællesskabet blandt det herlige folk, Tibbefolket.
    Du vil ikke fortryde det medlemsskab.

  2. Hvor dejligt for dig at det lykkedes.
    Glæder mig allerede til at se flere billeder på bloggen.
    /Pia

  3. Dejligt at du fandt en ønske hund,^_^ sjovt som hvalpe ligner hinanden når de er så små, næsten ligegyldig racen. 🙂
    Mvh Lone

  4. Hej Hanne.
    Hvor er det dejligt at du får en dejlig hund at dele dit liv med tillykke med det glæder mig til at følge det på bloggen.
    Kh fra Laila

  5. Tilykke 🙂 de er meget söde begge to(alle fire). Pas nu på at hvile nu, det blir säkert småt med det når den kommer in i huset. Jeg antar vi får se foto.
    hilsen/anni

  6. Hej Hanne.
    Tillykke Tillykke.Godt at det lykkedes for dig at få en livskammerat og det varer jo ikke længe inden den lille fyr indtager sin plads i dit hjem.
    Held og Lykke.
    Ingelise.

  7. Tillykke med den lille fyr – de er da bare kære alle fire , og ventetiden blev forkortet 😉 Mange hilsner Lone

  8. Jeg synes simpelthen det er vidunderligt du får dig en ny livsledsager efter Whiskey.
    En lille langhåret glad komplet tovlig uldtot, som gerne tager imod både sorger og glæder som du vil dele med ham. Hvor jeg glæder mig til at se ham røre ham lugte til ham og nusse ham og lade mine smukke hunde give ham en dejlig oplevelse med at hilse på andre voksne hunde.

    Knus

  9. Tak Annette! Ja, det lykkedes, og hvor jeg glæder mig! Og du skal nok få fornøjelsen, måske før du aner! Tak fordi du har lagt ører til mine sorger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *