Der skal nogle forberedelser til, før den lille Tibetaner kan flytte ind her hos mig, hvor der før boede en stor fornuftig hund, der ikke bed ting i stykker, og som gerne måtte gå op og ned ad trapper! Og den skal jo også have noget at lege med, et tæppe at ligge på, en sækkestol at sove i, vand- og madskål, der passer i størrelsen osv.
Men jeg kan jo godt lave noget af det selv.
Så jeg har forsøgt at lave en filt-bold, efter at jeg så sådan nogle hos Susan og Jesper, som de har købt i Tibet.
Jeg kan huske, at min svigermor lavede bolde til børnene, da de var små, både med en gummibold og med propper indeni, hun omviklede dem med bomuldsgarn i et sirligt mønster, eller hæklede om dem.
Jeg har en stor bjælde (så den kan sige noget) og 4 vinpropper indeni, stramt omviklet på kryds og tværs med uldgarn, der kan valke, og til sidst syede jeg en masse gange igennem det hele.
Så har jeg vasket den i vaskemaskine sammen med nogle håndklæder. Først ved 40 grader én gang – det var ikke nok, så én gang til – heller ikke, så ved 60 grader, SÅ var det filtet nok til, at man ikke kan få fat i garnet.
Nu vil jeg prøve med noget andet garn, der danner mønster.
Kan man lægge en ordre?
Garn har du jo nok af.
Den ser fin ud.
Jo, det kan “man” (Bodil) godt, men du har jo også garn, der kan valke!
Har du taget højde for små syleskarpe hvalpetænder? De klarer ALT! Føtex har sjove bløde tøjdyr der har piv i begge ender – det er MEGET populært her i huset 🙂
Gitte, det kan sikkert godt lade sig gøre at rive den i stykker, men den er så sammenfiltret, at det vil tage noget tid!
Tak for tippet med Føtex, jeg kan se på Susans billeder, at hvalpene leger meget med bløde tøjdyr, der kan sige noget http://www.lukla.dk/nyheder.html
Hej Hanne
Supersøde bolde MEN ikke til en hvalp.
Den kan få de små “garnhår” i munden og i lungerne.
En hvalp vil altid med sine spidse tænder kunne løsne små hår selv ud af en hårdt filtet ting.Ligesom babyer ikke skal have små søde mohairtrøjer der lader sine små hår “flyve” skal hvalpe heller ikke have lignende ting. Sy i stedet en lille “ruskepude” af denim el. lign. fast stof og hæft trådenderne langt væk.
“Piv” i små gummidyr kan bides ud og sluges og gummidyr kan bides i småbitte stykker og sluges.
Bare lige det :o)
Mange hilsener
Ingrid
( haft tidligere haft hundeopdræt og små ivrige hvalpe)