Se engang her – vidt forskellige, men meget smukke hver for sig – 2 puttetæpper, syet af 2 meget flittige tæppetanter, helt friske billeder fra i dag:
Birgit har syet tæppet med en masse trekanter, som var rester fra et sengetæppe i Jewel Box mønster. I virkeligheden er det meget enkelt, og meget fint. Det er syet i hånden på amerikansk og håndquiltet, men det kunne sagtens sys på maskine.
Bente har syet dette puttetæppe med store firkanter i 2 slags stof + kanter. Det er også meget enkelt, maskinsyet – og så har Bente en symaskine, der kan brodere spændende mønstre, som hun ofte bruger som quiltning.
Så forskellige tæpper, men hvor vil de 2 børn, der modtager tæpperne, blive lykkelige for den flotte gave! Og de 2 tæppetanter bruger hver især deres ekspertise på hver sit felt til glæde for både sig selv og andre! Er det ikke dejligt?