Jeg tror, det er svært – i hvert fald for ikke-hundejere – at forstå, hvilken “appelsin”, der er havnet i min “turban”. Og det kan så godt være, at der er nogen, der synes “det er for meget”! Men i dag har Diki boet her hos mig 1 uge, og nu..

..hænger der en lille snor+halsbånd på krogen i bryggerset, hvor der siden 1979 har hængt (større) hundesnore.

Whiskys snor hang der også et stykke tid, efter at han var væk, men blev så pakket væk.

Det betyder helt utroligt meget for mig med den lille, charmerende hjerteknuser, som alle falder for – ikke mindst jeg!

Og han får da mødt nogle mennesker i forskellige sammenhænge – i dag var han til begravelse! Nej, selvfølgelig var han ikke det, men det var jeg, da Karen blev begravet i formiddags. Han kan jo ikke være alene hjemme endnu, så han var igen i transportkassen i bilen, og bilen holdt i skygge med lidt åbne vinduer. Han er tydeligt glad for at være der og lagde sig til at sove.
Familien fik mig overtalt til at gå med i menighedshuset til snitter + kaffe, og der var nogle, der havde set billederne af ham her på bloggen, så de ville gerne se ham bagefter. Og hold da op, hvor er han nem: inden jeg tog ham indenfor, gik jeg lige lidt med ham på græsset – og så tissede han og fik også lidt vand, før han så var klar til at hilse på. Jeg har læst, at en Tibbe er reserveret overfor fremmede, og det er fuldstændig rigtigt. Han sætter sig mellem mine ben, når fremmede nærmer sig, men oppe på min arm vil han gerne forsigtigt snuse og se folk an, og derefter nusses. Jeg synes, det er rigtig fint.

Så gik vi en rigtig tur, da vi kom hjem…

..og han havde fået mad. Fra den første aften har mad- og vandskål stået i bryggerset, hvor der er fri adgang fra køkkenet, og det var han med på med det samme.

Han bliver bedre og bedre til at gå i snor, men ikke alt for langt. Så lidt leg i haven og herinde..

Gummibolden i snor får en ordentlig rusketur!

Så var han træt, og nu har han lagt sig til at sove under min fodskammel (der er plads, så længe han ikke er større) her ved computerbordet. Og det nye fremskridt er, at han nu ikke går i panik, når han er alene, f.eks. når jeg går ud for at snakke med havemanden el. går ovenpå (der er trappegitter). Han er tydeligvis tryg nu, og vi “træner” lidt ad gangen  til “alene-hjemme-situationen”, som han skal lære på et tidspunkt.

På bare 1 uge har han lært:
– at sige til, når han skal tisse/besørge, også om natten.
– At finde rundt i underetagen og i haven.
– At der er rart i transportkassen.
– At jeg passer på ham, så han godt kan hilse på andre mennesker.
– At være tryg og ikke søge og “græde” efter mor og søskende.
– Selv at løfte poten fri, hvis snoren kommer mellem benene.
– At han godt kan be’ om at komme op i sofaen, når jeg sætter mig der.
– At han ikke kommer op i sengen til mig, men sover i sin egen seng lige ved siden af.

Jeg har virkelig fået en meget lærenem og utrolig dejlig lille hund, og jeg er så taknemmelig.