Det er helt sikkert sundt at grine fra morgenstunden. Og sådan en sund latter gav Diki mig til morgenmaden!
Vi har vores små morgenritualer, og da han var luftet og fodret, jeg i tøjet, avisen hentet, kunne jeg spise min morgenmad i fred og ro – troede jeg.
Men den lange nats søvn mm gav ham et energi-flip, så da jeg ville vise ham den tomme toiletrulle, jeg havde ladet stå på gulvet, var det slet ikke den, der var interessant – nej han fik øje på en rengøringssvamp, som var faldet på gulvet i brusenichen, og så FLØJ han af sted med den i lange spring, for at sikre sig byttet!
Det byttede jeg med et stykke legetøj, og så fik både legetøj, måtten i transportkassen, som han hentede ud, og til sidst hans lille runde kurv nogle ordentlige trække- og rusketure, der endte med, at han fik væltet den lille bløde kurv rundt, så legetøjet faldt ud og han selv lå fanget inde under den! Hold da op, hvor jeg grinte! Men han klarede selv at finde ud igen! Og så tog han sig en skraber ved mine fødder.
Sikke et godt humør at starte dagen med.
Ha ha.. jeg kan lige se det for mig. Det er lige netop sådan nogle episoder, som gør, at det er sjovt, at have en hvalp i huset.
Dem bliver det forhåbentligt flere af.
Kan i begge to, have en forsat sjov og hyggelig dag.
Knus fra Inge